Lions Fjerritslev



InformationAktiviteter / BegivenhederBestyrelseUngdomsudveksling   
  
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk
Klub nyheder RSS-feed
Hvad er RSS?


Klik her for besøge Nextwave

"Løveunger" på Sri Lanka.

SRI LANKA
Hovedstad Colombo (2,4 mio. indb.)
Areal 65.610 km2 (Danmark:43.000)
Indbyggertal 20,9 mio. (2006)
Befolkningsvækst pr. år 0,8 pct. (2005)
Befolkning 74% sinhalesere, 18% tamiler, 7% muslimer, 1% andre
Sprog Sinhalesisk (74%) er officielt sprog. Tamilsk (18%), nationalt sprog (også officielt sprog nr. 2 fra 1987)
Religion Buddhisme (70%), hinduisme (15%), kristendom (8%) og islam (7%)

 

Lions Club Fjerritslev vedtog, i nov. 2007, at deltage i et MINI-PROJEKT, et uddannelsesprojekt på Sri Lanka. - For 100 kr. pr. måned, i 3 år, kan vi støtte et barn med uddannelse, ernæring og sundhed.

Det første år støttede vi en ung "mand" på 14 år og han hed Hewa Witharanage Bashitha Sampath også bare kaldet Bashitha.

Bashitha gik i 7. klasse indtil han flyttede med sin familie.

Siden marts måned, 2009, har vi fået et nyt sponsorbarn - Det drejer sig om en pige, som hedder Jayasekara Karunana Yake Mudiyanselage Chathuri også bare kaldet Chathuri. Fødselsdag d. 12/10 1998

Chathuri går nu i 9. klasse.

Projektet har kørt i mange år, med mange deltagere - både med børn på Sri Lanka og i Indien og med mange Europæiske Lions Clubber, heraf 38 danske klubber.

I Danmark er det LC Søllerød, med Mikael Lyngbo som koordinator og på Sri Lanka er der en lokal Lions klub, LC Hikkaduwa som er koordinator. - Da alle lions klubber arbejder ulønnet - så sikrer vi hermed, at 100 støttekroner i Fjerritslev også er 100 støttekroner på Sri Lanka.

Vi har modtaget følgende 3 billeder af Henning Molin fra tidligere års projekter.

 

Børn, de såkaldte "løveunger",som Europæiske Lionsklubber støtter med uddannelse, ernæring og sundhed.

Sundhedschek af en "løveunge".

Overrækelse af eksamensbeviser.

Endvidere har vi modtaget, fra Michael Lyngbo, følgende 4 billeder fra sidste års skoleudflugt.

-> Billeder fra den årlige udflugt for Løveunger i Sri Lanka år 2010.   
    
-> Billeder fra den årlige udflugt for Løveunger september 2011.

-> Billeder fra Christmas Celebrations 2011, Hikkaduwa.

 

                  
Fadderskabsprojektets grundlægger, Lion             En lille "Løveunge 
Pandula Kannangara med små "Løveunger"           kvitterer med et smil
 


Lions Club Hikkaduwa´s "International Foster Children Programme" - igangsat af nu afdøde Lion Pandula Kannangara - har samarbejdspartnere i flere lande og varetager i 2009 mere end 800 fadderskaber. Fra begyndelsen midt i 1980´erne i Finland, senere også i Tyskland og andre  lande,  men ikke mindst her i Danmark, hvor over 300 børn støttes. Nogenlunde fifty-fifty fordelt mellem "Terres des Hommes"  (tidligere formidlet af Frank Andersson fra LC Middelfart) og "Løveunger på Sri Lanka", der varetages af LC Søllerød med Michael Lyngbo som koordinator.

Når man tegner et fadderskab for en af Lions "Løveunger" på Sri Lanka bruges hele støtte-beløbet direkte til barnets tarv, for Lions betaler alle administrationsomkostninger! Og private faddere får tilsendt en kvittering, så bidraget kan fratrækkes på selvangivelsen - og derved kun koster det halve.

Ved et feriebesøg i Sri Lanka i 1987 fik vi kontakt med Lions Club Hikkaduwa. Det viste sig hurtigt, at her var en mulighed for, at igangsætte et rigtigt "Club-til-club"-lionsprojekt, så vi kastede os ud i at skaffe flere faddere. Siden 1991/92  har vi nu - ikke mindst efter omtalen i Lions Danmarks internationale MINIprojektkatalog - formidlet sådanne fadderskaber for andre Lionsclubber, spredt over hele Danmark, såvel som fra private faddere.

Det er foreløbigt blevet til 194 fadderskaber for "Løveunger"- og gennem årene har vi overført mere end 1½ mio kroner til Sri Lanka. Til alle sponsorer siger vi tak for stor vedholdenhed - og beder flere om at slutte op. For stadig venter mange små landarbejderbørn og unge trængte studerende fra turistområdernes fattige bagland på netop jeres håndsrækning.

Vi har valgt at fastsætte det årlige bidrag for skolesøgende børn til kr. 1.200 - det muliggør både at udbetale støtte direkte til "omsorgsbarnet" og give ekstra undervisning og opfølgning i Hikkaduwas Lions Communication Center (bygget med støtte fra "Nordsø Lions Samvirket").

Fadderskabsprogrammet omfatter også stipendier til de lokale universiteters unge medicin- og ingeniørstuderende, der i vid udstrækning senere vil virke lokalt. For at sikre, at de unge kan koncentrere sig om deres uddannelse til gavn for helheden, støttes de med kr. 2.400 om året.

Projektet er under overopsyn af både distrikt og revision, som sikrer at der er styr på midlernes anvendelse - og alle sponsormidler administreres af et 3-mandsudvalg i Lions Information Center i Hikkaduwa, hvor vor kontaktperson er Lion Hemantha.

Udvalget følger løbende hver eneste "Løveunge", og fremsender hvert år en tilsynsrapport til fadderne og der kommer også små hilsner direkte fra "Løveungerne".

                   
                                        
Lions Club Søllerød bringer her på soelleroed.lions.dk jævnligt nyt om fadderskaberne - men vi sender også gerne vor lille folder med beskrivelse af programmet.

Ring, skriv eller mail til vor Sri Lanka Coordinator for Fadderskaber, som er:
                Mikael Lyngbo
, Midtermole 16, 2100 Østerbro 
               Tlf. +45 23 43 79 05 eller  e-mail: mikaellyngbo@hotmail.com

                   
 
Efter den nylige overførsel af bidragene for 2011 fra en lang række danske lionsklubber og private faddere har vi siden 1989 overført en million syv hundred fire og tredive tusind to hundred og syv kroner -1.734.207,00 kr. - til i alt 225 "Løveunger" i Lions Club Hikkaduwas fadderskabsprojekt.
Rigtig mange penge er det -  men der er mange trængende børn og studerende på ventelisten, så der er brug for flere faddere - for private er der fuld fradragsret for bidragene.

Se flere informationer på:  http://soelleroed.lions.dk/

 
Klik her for at sende en mail til Lions Danmark