Lions Fjerritslev



InformationAktiviteter / BegivenhederBestyrelseUngdomsudveksling   
  
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk
Klub nyheder RSS-feed
Hvad er RSS?


Klik her for besøge Nextwave

TULIPANAKTIVITET

                             Foto: Inge Borregaard

- Lions Club Fjerritslev anser narkotikamisbrug, som værende et stort problem - for den enkelte - men også for samfundet - Derfor har klubben, de seneste år, støttet forældrene og skolerne, med mange forskellige tiltag, som på sigt skulle være med til, at forebygge narkotikamisbrug blandt unge - indsatsen satser dels på information og dels på styrkelse af elevernes trivsel og selvtillid - af forskellige tiltag kan nævnes:

  1. Oplysningsforedrag på Fjerritslev Skole, i 2005, med Søren Lynge, en tidligere misbrugere.
  2. Elever i de ældste klasser på Fjerritslev Skole hørte i uge 41, 2008, om misbrug og konsekvenser af et misbrug.

    Tidligere narkoman Line Ringberg og politimand Ole Hessel besøgte skolen med Project Life onsdag 8. og torsdag 9. oktober, mens elevernes forældre blev inviteret til en orientering onsdag aften.

    - Line Risberg og Ole Hessel har sammensat et program, hvor psykologiske teorier bindes sammen med et ærligt billede af et liv med stoffer, fortæller Dorte Nymann fra Natteravnene i Fjerritslev, der har taget initiativ til den lokale aktivitet.

    De to Lionsklubber i Fjerritslev støttede projektet med penge tjent ved deres årlige tulipansalg.

    Line Risberg og Ole Hessel arbejder ikke med advarsler og løftede pegefingre.

    - Vi sætter hellere fokus på årsagen til grænseoverskridelser end på virkningen. Vi giver de unge værktøjer til at forstå egen situation og at handle til eget bedste, skriver de på hjemmesiden for Project Life. - Se også http://www.risberg.dk/

  3. Tilskud til NATTERAVNENE, en kreds af forældre som patruljerer gaderne i Fjerritslev, når der er mange unge i byen. 
  4. Tilskud til LEKTIECAFÉEN på Fjerritslev skole - ved at hjælpe eleverne til selvhjælp, opbygges elevernes selvtillid.
  5. Tilskud til KFUM spejderne.
  6.  Anvendelse af et nyt lærerigt brætspil om "Stoffer" som kan anvendes fra 7. klasse. - Spillet kan anvendes som elevaktivering ved den forebyggende undervisning.
  7. Betaling for kursusgebyret for læreres deltagelse i instruktionskurset "HOLDNING OG HANDLING". Kurset er et efteruddannelseskursus af 2 ½ dags varighed, som sætter underviseren, yderlig, i stand til, at lære eleverne sociale kompetencer - ansvarlighed, selvtillid, respekt og samarbejde, således at de kan sætte grænser og på lang sigt sige "nej tak" når de bliver tilbudt narkotiske stoffer - på kort sigt giver kurset også underviseren, nogle styringsværktøjer til at behandle MOBNING, VOLD og evt. overdreven indtagelse af alkohol. - Se yderlig information på http://www.holdningoghandling.dk/  flere undervisere på Fjerritslev Skole, har været deltager på dette kursus og de bruger undervisningsmaterialet fra kurset - som de betegner som værende effektivt, vekslende og lærerigt.

 Børn og unges udvikling af sociale kompetencer og etiske værdier hviler efterhånden mere og mere på skolerne...

Sociale og etiske værdier er én af forudsætningerne for høj livskvalitet og udvikling af det enkelte menneske i et demokratisk samfund. Igennem "Holdning & Handling" får den enkelte elev mulighed for, i samvær med andre, at udvikle holdninger og værdier, som kan omsættes til ansvarlige, hensynsfulde og konstruktive handlinger.

Danske Lions klubber startede Lions Quest Danmark i 1988. Materialet bruges i dag i 43 lande og er f.eks. meget udbredt i Norge og Sverige.

I Danmark har ca. 4.500 kursister lært at bruge undervisningsmaterialet. Det har fortrinsvis været skoleledere, lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere i den offentlige skole og i privatskoler. Men også en del SSP-medarbejdere har med stort udbytte deltaget.

- Oplysning og efteruddannelse koster penge - og pengene til ovennævnte aktiviteter har klubben, de seneste år, fået ved at sælge tulipaner til virksomhederne i marts måned.

- Lions Club Fjerritslev sigter på, i samarbejde med kommunens ungdomskonsulenter og SSP, at få flere lokale undervisere og ungdomsklubmedarbejdere på nærmestkommende kursus i "Holdning og Handling" Og udbredelse af "Stofferspillet" - det nye brætspil, som Lions Danmark har fået lavet. - Spillet, som er både underholdende og lærerigt, kan anvendes som en elevaktivitet i den forebyggende undervisning af unge omkring emnerne UØNSKET GRAVIDITET, KØNSYGDOMME samt  ALKOHOL, DOPING og NARKOTIKA.

Husk statistikken på landsbasis siger:
 
- at 25 % af alle unge under 25 år har prøvet at få en kønsygdom.
 
- at 4.000 børn og unge (helt ned til 10 års alderen) om året, bliver sendt på skadestuen til udpumpning efter en alkoholforgiftning. 
 
- at dobbelt så mange unge har i dag prøvet KOKAIN, som for 8 år siden.

Aarhus Universitet estimerer, at mellem 25-30.000 danskere i alderen 15-24 år har udviklet et stofmisbrug, og godt 32.000 i samme aldersgruppe har udviklet et alkoholmisbrug - 35 genstande pr. uge for mænd og 28 for kvinder. Relativt få har såvel et alkohol misbrug og et stofmisbrug, hvilket betyder at samlet mellem 50-56.000 unge mellem 15-24 år har udviklet et rusmiddelmisbrug. Desuden estimeres det, at mellem 6-8.000 unge i alderen 17 år og derunder har udviklet et stofmisbrg - altså et stofmisbrug hvor de har et forbrug af illegale stoffer i mindst 8 dage om måneden.

 

Hvilke unge er i særlig risiko for at udvikle et misbrug af rusmidler?

I særlig grad har fem faktorer vist sig at kunne knyttes tæt sammen med udvikling af

et misbrug. Disse er køn, etnicitet, familie og uddannelse, som alle forholdes til alder

(som er den stærkeste risikofaktor). Med udgangspunkt i disse risikovariable har det

været muligt at konstruere tre risikogrupper benævnt LR1 (Lav-Risikogruppen), MR2

(Mellem-Risikogruppen) og HR3 (Høj-Risikogruppen).

Her skal gives følgende eksempler:

LR1 består af 35 % af de unge. Blandt disse er det 2,2 % af de unge, der har udviklet

et misbrug. Modsat består HR3 af 24 % af de unge. Blandt disse er det 20,2 % af de unge,

der har udviklet et misbrug.

Hvis der alene fokuseres på illegale stoffer, ser vi fx, at det er 0,9 % af de unge 18-årige

fra LR1, der har udviklet et stofmisbrug, mens det samme er tilfældet for 11,8 % af de 18-

årige fra HR3.

For alkohol alene ses det fx, at det er 2,7 % af de unge 17-årige fra LR1, der har udviklet

et alkoholmisbrug, mens det samme er tilfældet for 12,9 % af de 17-årige fra HR3.

En typisk ung fra HR3 er en etnisk dansk ung mand eller pige, der kommer fra en "brudt familie"

og er uden for det boglige uddannelsessystem (uden for almindelig folkeskole, hf,

htx, hhx eller stx).

Køn har en stor betydning for udviklingen af et misbrug, hvor drenge har dobbelt så stor sandsynlighed for at få et misbrug sammenlignet med pigern

I de forskellige aldersgrupper, som her er de 15-18-årige, sker der en mærkbar udvikling, som først starter efter det 15. år. Der er stor forskel for de unge på 15 og 16

år, hvor risikoen for at få et misbrug øges over 4 gange for misbrug generelt. For stofmisbrug alene er der en øget sandsynlighed på 3,07 for de 16-årige

sammenlignet med unge på 15 år. Det helt store spring sker dog fra alderen 16 til 17 år, hvor en særlig risikogruppe bliver tydelig. For misbrug generelt øges sandsynligheden

9 gange for de 17-årige, når man sammenligner med de 15-årige. Og for stofmisbrug alene er der 7 gange større sandsynlighed for at have et misbrug som 17-årig.

De unges etniske baggrund har ligeledes en sammenhæng med misbrug. Unge med dansk herkomst er i væsentlig øget risiko for at få et misbrug end unge, som er

indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Etnicitet mister dog sin betydning, når der alene er tale om stofmisbrug. De danske unge har en højere

sandsynlighed for at få et stofmisbrug, men det er en ikke signifikant forskel. Etnicitet har således primært en forbindelse med alkoholmisbruget.

Den uddannelsesmæssige sammenhæng har en betydning, når der fokuseres på unge på de erhvervsfaglige uddannelser, unge som ikke er i uddannelse. Unge på de erhvervsfaglige uddannelser har 2,61 gange en øget sandsynlighed for at udvikle et misbrug sammenlignet med folkeskoleelever (der er referencegruppen).

Gruppen, som ikke er i uddannelse, har ligeledes 2,69 gange så stor sandsynlighed for at udvikle et misbrug. Denne tendens forstærkes, når sammenhængen med

stofmisbrug undersøges. Der er mellem 3-4 gange så stor sandsynlighed for, at en ung på en erhvervsfaglig uddannelse eller som er uden for uddannelse har et stofmisbrug

sammenlignet med en folkeskoleelev. I forhold til den uddannelsesmæssige sammenhæng er det værd, at gymnasieelever ikke adskiller sig, hvad angår udvikling af misbrug af alkohol eller stoffer, fra folkeskoleelever.

De eneste signifikante sammenhænge gælder de erhvervsfaglige uddannelser og gruppen uden for uddannelse, der således kan identificeres som to risikogrupper, der er relevante i konstruktionen af en risikoprofil.

Familieforhold er en stærk faktor for udviklingen af et misbrug, hvor unge, som kommer fra "brudte familier", har dobbelt så stor sandsynlighed for at få et misbrug sammenlignet med unge, der bor med begge forældre. Brudte familier er i denne sammenhæng, hvis en ung bor med sin mor/far i et nyt forhold, bor med en enlig forælder eller har mistet begge forældre.

Men når der fokuseres på stofmisbrug alene, bliver billedet lidt anderledes. Sandsynligheden for, at unge fra brudte familier har et misbrug, øges, så der er mellem 3-4 gange så stor sandsynlighed, hvis de sammenlignes med unge fra "kernefamilier".

En anden faktor, som har en signifikant sammenhæng med sandsynligheden for at have et misbrug, er, om de unge bor alene eller sammen med andre. I gruppen "bor sammen med andre" inkluderes ligeledes unge, som bor alene med børn. Det at bo alene bliver en risikofaktor, når det viser sig, at sandsynligheden for at have alkohol- og/eller stofmisbrug øges 2,45 gange, og sandsynligheden for at have et stofmisbrug øges 4 gange.

Hvis ovenstående anvendes i en identificering af en særlig risikogruppe, kan det opsummeres ved at konstruere et risiko-index bestående af tre risikogrupper, som er en lav-, en medium- og en højrisikogruppe (LR1, MR2 og HR3, se figur 2-4). De variable, der indgår, er køn, etnicitet, uddannelse og familie, som forholdes til den stærkeste af risikofaktorerne: alder. Udspecificeret består de tre risikogrupper af følgende kategorieraf unge:

 Lavrisikogruppen (LR) repræsenterer 35 % af de unge i denne undersøgelse (antal interviewede=1.032) og består af følgende kategorier af unge:

 - Piger med anden etnisk baggrund end dansk, som kommer fra en kernefamilie, og som er en del af det traditionelle boglige uddannelsessystem (+ almindelig folkeskole, hf, htx, hhx eller stx). 0 risikofaktorer. Ingen af disse piger har udviklet et interventionskrævende misbrug af rusmidler.

- Piger med anden etnisk baggrund end dansk, som kommer fra en kernefamilie, men som ikke er en del af det traditionelle boglige uddannelsessystem (uden for almindelig folkeskole, hf, htx, hhx eller stx). 1 risikofaktor (- boglig).

- Piger med anden etnisk baggrund end dansk, som kommer fra en brudt familie, men som er en del af det traditionelle boglige uddannelsessystem (+ almindelig folkeskole, hf, htx, hhx eller stx). 1 risikofaktor (brudt familie).

- Piger med etnisk dansk baggrund, som kommer fra en kernefamilie, og som er en del af det traditionelle boglige uddannelsessystem (+ almindelig folkeskole, hf, htx, hhx eller stx). 1 risikofaktor (dansk).

- Drenge med anden etnisk baggrund end dansk, som kommer fra en kernefamilie, og som er en del af det traditionelle boglige uddannelsessystem (+ almindelig folkeskole, hf, htx, hhx eller stx). 1 risikofaktor (dreng).

Mediumrisikogruppen (MR2) repræsenterer 41 % af de unge i denne undersøgelse (antal interviewede = 1.209 ) og består af følgende kategorier af unge: - Piger med anden etnisk baggrund end dansk, som kommer fra en brudt familie, og som ikke er en del af det traditionelle boglige uddannelsessystem (uden for almindelig folkeskole, hf, htx, hhx eller stx). 2 risikofaktorer (brudt familie, -boglig)

- Piger med etnisk dansk baggrund, som kommer fra en kernefamilie, men som ikke er en del af det traditionelle boglige uddannelsessystem (uden for almindelig folkeskole, hf, htx, hhx eller stx). 2 risikofaktorer (dansk, -boglig)

- Piger med etnisk dansk baggrund, som kommer fra en brudt familie, men som er en del af det traditionelle boglige uddannelsessystem (+ almindelig folkeskole, HF,  HTX, HHX eller STX). 2 risikofaktorer (dansk, brudt familie).

- Drenge med anden etnisk baggrund end dansk, som kommer fra en kernefamilie, men som ikke er en del af det traditionelle boglige uddannelsessystem (uden for almindelig folkeskole, hf, htx, hhx eller stx). 2 risikofaktorer (dreng, -boglig)

- Drenge med anden etnisk baggrund end dansk, som kommer fra en brudt familie, men som er en del af det traditionelle boglige uddannelsessystem (+ almindelig folkeskole, hf, htx, hhx eller stx). 2 risikofaktorer (dreng, brudt familie).

- Drenge med etnisk dansk baggrund, som kommer fra en kernefamilie, og som er en del af det traditionelle boglige uddannelsessystem (+ almindelig folkeskole, hf, htx, hhx eller stx). 2 risikofaktorer (dreng, dansk).

Højrisikogruppen (HR3) repræsenterer 24 % af de unge i denne undersøgelse (antal interviewede = 767). En typisk ung fra HR er en etnisk dansk ung mand, der kommer fra en brudt familie og/eller er uden for det boglige uddannelsessystem (uden for almindelig folkeskole, hf, htx, hhx eller stx), eller en etnisk dansk pige, der kommer fra en brudt familie og er uden for det boglige uddannelsessystem. Mere specifikt består HR3 af følgende kategorier af unge:

- Piger med etnisk dansk baggrund, som kommer fra en brudt familie, og som ikke er en del af det traditionelle boglige uddannelsessystem (uden for almindelig folkeskole, hf, htx, hhx eller stx). 3 risikofakorer (dansk, brudt familie, -boglig).

- Drenge med anden etnisk baggrund end dansk, som kommer fra en brudt familie, og som ikke er en del af det traditionelle boglige uddannelsessystem (uden for almindelig folkeskole, hf, htx, hhx eller stx). 3 risikofaktorer (dreng, brudt familie, -boglig).

- Drenge med etnisk dansk baggrund, som kommer fra en brudt familie, men som er en del af det traditionelle boglige uddannelsessystem (+ almindelig folkeskole, hf, htx, hhx eller stx). 3 risikofaktorer (dreng, dansk, brudt familie).

- Drenge med etnisk dansk baggrund, som kommer fra en kernefamilie, og som er en del af det traditionelle boglige uddannelsessystem (uden for almindelig folkeskole, hf, htx, hhx eller stx). 3 risikofaktorer (dreng, dansk, -boglig).

- Drenge med etnisk dansk baggrund, som kommer fra en brudt familie, og som er ikke er en del af det traditionelle boglige uddannelsessystem (uden for almindelig folkeskole, hf, htx, hhx eller stx). 4 risikofaktorer (dreng, dansk, brudt familie, - boglig). Helt op til 46 % af en årgang fra denne gruppe har et interventionskrævende misbrug af rusmidler.

Links:

Idé-og- ressourcekatalog-Forebyggelse-af-misbrug-blandt-unge ... https://www.aalborgkommune.dk/Borger/familie-og-boern/r... Forebyggelse af misbrug blandt unge i Aalborg Kommune. Inspiration og " vejvisning" til pædagoger, lærere mv. der arbejder med unge.

 

 http://www.misbrugsportalen.dk/ er et forenings-site med erfaringsudveksling, råd, vejledning , debat informationer samt nyheder om afhængighed og misbrug.
 

http://www.e-pages.dk/aarhusuniversitet/443/ge, behov, behandling, stofforbrug efter behandling - Mads ... BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet.

 

 
Klik her for at sende en mail til Lions Danmark